Vor mor Christine Magdalene Petersen (Didde) blev født d. 20. april 1928 som ældste datter af landmand Christian Johan Herman Petersen og Anne Margrethe Thomsen i Koldkåd ved Løgumkloster. Ti år senere - i 1938 - blev mors søster Therese Petersen født.
Mor
blev hjemmedøbt sidst i maj måned af pastor Simonsen, Nr. Løgum. (Dagen før dåben faldt der til familiens store bestyrtelse en stork ned i den ene af husets to skorstene !) hun blev konfirmeret i 1942 i Nr. Løgum kirke af pastor Edvard Eigil Ernstsen.
.... mor som lille på ferie i Kumled
(Mor ses yderst til højre på forreste række)
Mors skolegang startede i 1935 i Løgumgårde skole hos lærer Peter Jørgensen i "Lilleklassen" og senere hos lærer Hans Wiuff i
"Storeklassen".
Skolegangen sluttede i 1942 hvorefter mor fra nov. 1944 til nov. 1945 havde plads som ung pige i huset hos familien Gebhardt i Løgumkloster. Fra nov. 1945 til nov. 1946 hjalp mor til hos familie, venner og bekendte. Fra nov. 1946 fik mor plads som pige i huset hos fam. Frederiksen i Landeby. I nov. 1947 skiftede hun arbejdsplads og blev pige i huset hos
landmand Svend Jørgensen i Københoved. Her var hun indtil nov. 1948, hvor hun vendte hjem til Koldkåd. Til 1. nov. 1949 fik hun plads i huset hos lærer Peter Madsen Jepsen i Allègade i Løgumkloster. Her passede hun bl.a. lærerægteparret Jepsens to børn Kirsten og Gunner. Kun afbrudt af et 3 måneders højskoleophold på
Danebod Højskole fra d. 3. maj `49 til d. 1. august samme år. Under højskoleopholdet afløste fars søster Mie Jacobsen mor i pladsen hos fam. Jepsen. Mor var i huset hos Jepsens indtil februar 1952, hvorefter mor d. 23.februar bliver gift med vor far Jacob Thomas Jacobsen i Nr. Løgum kirke.
I fritiden deltog mor aktivt i folkedans og dilletant i Løgumkloster Forsamlingshus
Her et billede fra vinteren 1945/46, hvor mor ses som nr. to fra vesnstre på bagerste række.
|