Kløjeng      

      af  Johannes Hansen
Forside

Introduktion

Gårsblokvej 7

Gårsblokvej 9

Gårsblokvej 11

Gårsblokvej 12

Kløjengvej 19

Kløjengvej 17

Kløjengvej 15

Kløjengvej 13

Kløjengvej 11

Kløjengvej 9

Kløjengvej 10

Kløjengvej 12

 

 Kløjengvej 19

     Mine bedsteforældre  Nicoline Hansen f. Nielsen og Anders Mathiesen  Hansen overtog gården efter bedstemors forældre Karen Hansdatter f  Lund og Hans Jensen Nielsen, der havde overtaget den efter hans bedsteforældre Botilla og Hans Jensen i Kløjeng søn af Anke f. Hansdatter og Jens Pedersen, der efter hvad jeg er kommen frem til på arkivet i Aabenraa .har haft gården først. Nicoline og Anders M. Hansen havde 6 børn piger:  Karen , Anne. Hansine, Maren,  Andrea, samt 1 dreng Johannes. Efter hvad der er  fundet  frem til er alle  husene i Kløjeng brændt under svenskekrigen. De ældste er derefter bleven bygget op igen omkring år 1700, stuehuset derhjemme var meget gammelt og kunne godt være fra den tid. Stald og  lade byggede bedstefar nyt i 1905. Mine forældre Jørgine f. Lohmann og Johannes Hansen overtog gården 1.august 1928,og byttede bolig med mine bedsteforældre, der også ejede huset, hvor mine forældre boede med os børn 2 drenge Johannes og Anders samt 1 pige Hanne.

  Far byggede i  1929 til stalden og fik plads til flere svin , senere i 1949 blev der bygget nyt stuehus. Far fik alle de lave og vandlidende marker drænet og afvandet, mens han havde gården. Gårdens areal var dengang på 43,8065 ha.     Far  døde ret pludselig i januar 1951 af en hjerneblødning. Efter hans død overtog min bror Anders bedriften , han blev gift med Valborg Brink  fra Øster Vedsted, de fik 2 drenge Johannes og Jørn .Valborg og Anders drev gården i en årrække, fik lavet moderne stald med gylleanlæg samt anlagt markvanding. Efter en årrække solgte de gården til Lisbeth og Hans Schmidt fra Jejsing,  der solgte den efter et stykke tid til en hollandsk familie, som solgte den videre til de nuværende ejere  Mascha og Ronald Rohde.

Dengang min bedstefar overtog gården var en væsentlig del af gårdens areal tilgroet med lyng. Det er bleven mig fortalt. at han efterhånden fik dette til dels opdyrket, der var en rest tilbage ,som far fik gjort til brugbare marker. Det sidste stykke fik han dog kun begyndt på , da naboen kom og ville bytte med en eng ,han havde liggende i nærheden. Handelen gik i orden til alles tilfredshed. Hvad så naboen fik ud af den handel må stå for hans egen regning.

 

Gården som den så ud i min bedstefars tid

Familien i haven ved det gamle stuehus.