Den første ejer af gården hed Hans
Bojsen Jensen og hans kone hed Marie, de solgte til Georg Andersen,
der senere blev gift med min fars søster Hansine Hansen.
Hansine og Georg Andersen havde 4 børn. 3
drenge : Hans , Anders og Christian samt 1 Pige Nicoline. Gården
blev dreven på en for datiden moderne måde med et folkehold på både
karle og piger. Georg Andersen var ikke bange for at prøve nogle
nye metoder indenfor landbruget, fik plantet et stykke skov, og da
han var valgt til sognerådet og blev den første sognerådsformand
i Nørre Løgum Sogn efter Genforeningen i 1920.var han med til at
forbedre vejene især i Kløjeng området, disse var i en meget dårlig
stand. Han døde ret pludselig i Sogn Kro ved et sognerådsmøde den
5 / 7 1927. Min tante Sine ,som vi kaldte hende, blev enke med 4
mindre børn. Hun drev gården videre med forskellige dygtige
bestyrere, indtil den ældste søn hans overtog den sammen med sin
hustru Karen Margrethe
Andersen f. Grosen. Karen Margrethe og Hans fik 4 drenge : Mogens,
Bent, Knud Georg og Niels Christian
samt 1 pige Ingrid . De byggede ny kostald, og fulgte med i
alt hvad der skete i omegnen .Hans var valgt til sognerådet. Han døde
ligesom sin far ret pludselig , og Karen Margrethe beholdt gården
indtil den ældste søn Mogens gift med Elin født Poulsen fra Løgumgaard,
de fik 3 drenge Morten, Lars og Hans.. De var på gården i nogle år
og solgte den derpå til Lene
Andersen og Leif Clausen.
De
nye ejere har fået bygget nyt stuehus samt bygget en moderne stald
med malkestald.
Karen
Margrethe byggede hus i Munkeparken i Løgumkloster og bor der
stadig .
Elin
og Mogens købte hus i Løgumgaard hvor de nu bor.
Gården
som den så ud omkring 1920
|