Der
gik før i tiden en vej mellem Kløjeng og Vester Terp i gennem ”Æ
Skrøb” og ved denne vej lå denne ejendoms bygninger. Ejendommen
tilhørte den gang Margrethe og Peter Jacobsen, med deres 2 børn
Maren og Hans Madsen. Margrethe var min mors søster kaldet tante
Grethe, hvor lang tid de boede der ved jeg ikke , de solgte stedet,
til en for mig ukendt mand, og flyttede til
Løgumbjerg til en bedre ejendom. Den nye ejer lejede
bygningerne og jorden ud , først til Nikolaj Petersen , derefter
til Knud Poulsen med familie. Mens de boede der, brændte
huset ned, og de måtte flytte .Jorden og brandtomten blev senere købt
af min onkel Hans Lagoni, der
byggede stuehus og stald op på det sted hvor de nu ligger og
flyttede dertil, da sønnen Christian og Sigrid blev gift og overtog
Kløjengvej 11.Efter at onkel Hans var død flyttede tante Katrine
tilbage til Sigrid og Christian. Peter Lagoni blev gift med Marie
Brink fra Løgumgaard og
overtog ejendommen, de fik en datter Luise.
Solgte ejendommen
i 1945 til Anne og Vilhelm Christensen, der havde 3 piger Lis, Karen
og Ester og en dreng Jørn. De fik med tiden
mere jord til og drev landbrug der, .til de solgte ejendommen
til Nis Møller fra Vester Terp og flyttede til Løgumgaard i Annes
forældres hus, de havde købt . De boede der så længe helbredet
tillod det og endte deres dage på plejehjemmet Ålykke
i Løgumkloster
I
bygningerne bor nu Kitty og Kurt Coundrup.
|